BruntHaandkaelde

Nye opskrifter på strikket håndklæder.

Så fik jeg taget mig sammen, og fik lavet strikekopskrifterne på mine strikket håndklæder. De er strikket i løbet af sommeren.

Her er det brune håndklæde med mørkeblå klapper

  

Brunt håndklæde i stribet mønster.
Opskrift:
Pind 3. – 82 masker. – bomuldsgarn.

På alle pinde starter jeg altid med at tage den første maske af som om jeg
ville strikke den vrang (tages af forfra – løst af). Dette giver en pæn
kant. 

Slå 82 masker op.
16 pinde ret, hvor den første maske på hver pind tages
løst af, som en vrang maske.
Mønster:
1. pind:
1 maske tages løst af som en vrang maske, 7 masker
ret,( 1 vrang, 4 ret) gentages 13 gange, 8 ret.
2. pind:
1 maske tages løst af som en vrang maske, 7 masker
ret, (1 ret, 4 vrang) gentages 13 gange, 8 ret.
3. pind:
1 maske tages løst af som en vrang maske, 7 masker
ret, (1 vrang, 4 ret) gentages 13 gange, 8 ret.
4. pind:
1 maske tages løst af som en
vrang maske, resten af maskerne strikkes ret.
De 4 pinde gentages så langt
man ønsker sit håndklæde, mit er gentaget 30 gange ialt.
Der afsluttes med 16 pinde ret, hvor første maske på
hver pind tages løst af som en vrang maske.
Strop: 
Jeg hækler mine stropper, da de ikke giver sig så
meget.
20 luftmasker, og vend 20 stang masker, (evt.
fastmasker hele vejen rundt) derefter sys de på håndklædet, enten i hjørnet
eller midt for.
På dette håndklæde har jeg monteret 2 knapper på hver
side af stopperne som pynt på midten af håndklædet.

Lille råd: Læg dit håndklæde i koldt vand i et døgn inden det
vaskes så holder det farven og det bliver utroligt lækkert.


Skriv et svar